Leveringsbetingelser

Stålrør AS leveringsbetingelser.

Ring eller skriv til Stålrør AS hvis der måtte være spørgsmål, se kontakt information under Kontakt

Indledning
1. Følgende betingelser er gældende for købet, såfremt parterne ikke skriftligt har aftalt andet.

Tilbud
2. Tilbuddet gælder mod ordreafgivelse inden 8 dage efter tilbudsdato med forbehold for mellemsalg. Tilbuddet gælder samlet ordre og indbefatter kun omkostninger ved ønskede prøver og certifikater, såfremt dette er angivet særskilt.

Ordrebekræftelse
3. Ordrebekræftelser, som køber ikke umiddelbart gør indsigelser mod, anses for godkendt og vil dermed være bestemmende for købet.

Specifikationer
4. Specifikationer skal afgives inden den tid, som er angivet i ordrebekræftelsen.

5. Sælger har ret til over- eller underleverancer på max. +/-10 % iflg. de af sælger normalt anvendte bestemmelser for det pågældende materiale.

6. Hvad angår tolerancer på dimension, længde, vægt, m. m. gælder de af sælger normalt anvendte normer for det pågældende materiale. Stykvægte opgivet af sælger er teorivægte og med forbehold.

7. Er der ikke stillet specielle krav til stålkvaliteten i købers ordre, anses ordren for almindelig handelskvalitet eller den kvalitet der ellers er sædvanlig for det pågældende materiale.

Leveringstid
8. Angives leveringstid, f. eks. Et bestemt tidsrum, er den at regne fra sælgers ordrebekræftelsesdato.

Levering anses for rettidig, hvis materialet inden leveringstid er afsendt fra sælgers værk eller færdigmeldt til afsendelse eller besigtigelse.

Ved salg for levering over en periode skal leverancen fordeles over hele perioden i efter sælgers synspunkt hensigtsmæssigt afpassede poster.

9. Opfylder køber ikke rettidigt sine forpligtelser, f. eks. med hensyn til skitser, tegninger og modeller, eller forhaler han på anden vis effektueringen af ordren, f.eks. ved at ændre denne, kan sælger forlænge leveringstiden i rimeligt omfang, eller, ved væsentlig forsinkelse, helt eller delvis hæve aftalen med ret til skadeserstatning.

10. Opstår der væsentlig forsinkelse af leveringen, for hvilken sælger er ansvarlig, kan køber hæve aftalen, dog ikke hvis materialet allerede er sat i produktion på værket, eller hvis nødvendigt formateriale allerede er leveret til værket. Uanset om aftalen hæves eller ej, er køber kun berettiget til erstatning, såfremt der særskilt skriftlig aftale herom er truffet.

11. Skulle leverancens effektuering blive forhindret, vanskeliggjort eller forsinket, som følge af nogen nedenfor anført omstændighed (“Force Majeure”, befrielsesgrund), fritages sælger for ethvert ansvar og forbeholder sig ret til efter eget valg helt eller delvis at hæve aftalen eller at udskyde leverancen med en af omstændighederne betinget frist, udover den i aftalen bestemte leveringstid.

For befrielsesgrunde anses bl.a. arbejdskonflikter, militærindkaldelser og enhver anden hindring for at få arbejdskraft, krigsblokade, afspærringer, politiske uroligheder, statsindgreb af forskellig art, såsom afslåede licenser fra myndighedernes side, ildsvåde, vandmangel, oversvømmelse og andre naturkatastrofer, el-svigt, maskinskade eller andre forstyrrelser ved fremstillingen, mangel på råvarer og transportmidler, trafikforstyrrelser ved jernbaner, havne og andre trafikinstitutioner, af fartøj eller andet transportmiddel, kasseringer under fremstillingen, som var uforudsigelige, udebleven, fejlagtig eller forsinket leverance fra sælgers leverandører eller fra disses leverandører af dele, halvfabrikata, råmaterialer, eller m. m., eller andre forhold af enhver art udenfor sælgers kontrol, som påvirker sælgers muligheder for at overholde sine leveringsforpligtelser. Ved en uforudsigelig prisstigning på de for leverancen nødvendige råvarer kan sælger efter eget valg hæve aftalen helt eller delvis uden erstatningsforpligtelser, eller han kan regulere møntfoden modsvarende. Ved en uforudsigelig prisstigning på grund af forhøjede olie priser etc. har sælger ret til at regulere den forhøjede fragt eller møntfoden modsvarende.

Sælger er imidlertid forpligtet til, uden ugrundet ophold, dog senest tredive dage efter han har fået kendskab til hændelsens indtræffen, at meddele køber, hvorvidt aftalen holdes eller hæves, samt i første tilfælde, hvornår leveringen anses at kunne finde sted. Kan køber ikke acceptere den således opgivne leveringstid kan køber, forsåvidt materialets fremstilling ikke er så vidt fremskreden, at sælger ikke anses at være i stand til at anvende det til en anden indeliggende eller indkommende ordre, umiddelbart annullere ordren.

Købers insolvens
12. Hvis der før levering måtte være grund til at antage. at køber ikke vil være i stand til at opfylde sine betalingsforpligtelser, har sælger ret til at kræve betryggende sikkerhed. Hvis køber ikke stiller betryggende sikkerhed, som kan accepteres af sælger, kan sælger hæve aftalen.

Returnering af materiale
13. Træffes der mellem sælger og køber aftale om returnering af materiale på grund af fejlbestilling etc., krediteres køber 80 % .af vareværdien.

Afhjælpning
14. Såfremt køber påviser, at den leverede ydelse er behæftet med mangler, som er opstået inden levering, og at sælger på grund af uagtsomhed er ansvarlig for manglen, skal sælger vederlagsfrit afhjælpe manglen enten ved ombytning eller reparation.
Sælger er kun erstatningsansvarlig overfor køber, såfremt sælger har forårsaget manglen ved grov uagtsomhed eller endog forsætlig handlemåde. Sælger er dog under ingen omstændigheder ansvarlig for indirekte tab hos køber. Reklamation over leverancens kvantitet, kvalitet, tolerancer etc., skal ske skriftligt senest 8 dage efter levering. I modsat fald mister køber sine rettigheder i henseende til ovenstående.

For skjulte mangler bortfalder sælgers ansvar, hvis køber ikke skriftligt har reklameret senest et år efter levering. Indgreb i tredjemands ret.
15. Ved leverance efter skitser, tegninger eller lignende, som stilles til disposition af køber eller efter analyseforskrifter eller beskrivelser, som gives af denne, skal køber holde sælger skadesløs for et eventuelt indgreb i tredjemands ret, såsom patent- og mønsterbeskyttelse.

16. Sælger er ikke uden særskilt anmodning herom fra køber forpligtet til at sørge for afdækning af varen med presenning, transport i afdækket vogn, forsendelse med afkoblingsforbud eller med anvendelse af særlig vogt til lange længder eller lignende.

Skulle sælger imidlertid uden købers vidende se sig nødsaget til at træffe diverse foranstaltninger for at undgå risiko for skader under transport eller lagerholdning, har sælger ret til egenpris at debitere de derigennem opståede ekstraomkostninger.

17. Ved fragtfrit salg skal køber, såfremt sælger ønsker det, lægge ud for fragten, som siden krediteres.

18. Emballage, som anses for nødvendigt, eller som ønskes køber, debiteres ekstra og tages ikke retur, såfremt ikke andet er gældende iflg. De af sælger normalt anvendte bestemmelser for det pågældende materiale.

Værktøj og modeller
19. Køber tilhørende værktøj og modeller, der er stillet til sælgers disposition, forsikres ikke af sælger. Nødvendige reparationer af div. værktøj og modeller betales af køber, dog er sælger forpligtet til at drage omsorg for disses opbevaring. Modeller opbevares højst fem år.

Valuta
20. De I tilbud og ordrebekræftelse anførte priser er baseret på de på tilbuds-hhv. ordrebekræftelsestidspunktet gældende valutakurser. Sælger har ret til at justere salgspriserne på bestilt materiale samt leveret materiale, der endnu ikke er betalt at køber i samme omfang, som den danske krone forandres i forhold til leverandørlandets valuta.

Betaling
21. Betaling før tilstillelse af faktura medfører ikke ret til kasserabat eller forhøjet kasserabat, såfremt dette ikke er aftalt. Sælger har ret til efter forfaldsdato at debitere morarenter. Selvom reklamation fremstilles, må den aftalte betalingstid overholdes og fuld betaling finde sted. Afdrag udover godkendte rabatter må ikke finde sted, da godtgørelse finder sted ved kreditnota. Rabatter må kun fratrækkes vareværdien.

Tvister
22. Eventuelle tvister skal afgøres efter dansk ret og efter sælgers valg enten indbringes for de almindelige domstole ved sælgers værneting eller afgøres ved voldgift. Såfremt sælger vælger sagen afgjort ved voldgift udpeges enevoldgiftsmanden af Præsidenten for Sø- og Handelsretten. I øvrigt finder lov om voldgift anvendelse.

Stålrør A/S .:. Måløv byvej 229 .:. 2760 Måløv .:. Tlf: 43693311 .:. Fax: 43693811